om mig

linkedin

Mit navn er Benjamin, og jeg arbejder med dialogiske tilgange (Åben Dialog), kunst, natur og dét at skabe muligheder for sameksistens på nye og overraskende måder.

Stjernestøv er navnet på min konsulentvirksomhed (du kan læse lidt om, hvad jeg tilbyder under "tjenester"). Navnet stjernestøv stammer fra min morfar, der ud over at være autodidakt kunstner, cykelsmed og tidlig tilhænger af teorien om ancient aliens, ofte brugte udtrykket: "vi er alle stjernestøv - alt er stjernestøv". Uden at det bliver alt for Simba og Mufasa-agtigt, har dén sætning været med til at definere min forståelse af verden fra en tidlig alder: for mig betyder den at vi alle er forbundne i følelser, kroppe og tanker, og at vi er ansvarlige for hinanden og for verden.

I mit professionelle liv har jeg arbejdet som alt fra filosof og udviklingskonsulent til ritualmester, relationsmedarbejder og kvalitetschef. Jeg engagerer mig også i mange bestyrelser, der fokuserer på socialt arbejde, mentalt helbred og kunst.

Denne mangfoldighed af roller har givet mig et unikt perspektiv på, hvordan vi sammen kan skabe mere meningsfulde og bæredygtige måder at være sammen på - både i organisationer og i livet generelt. Min erfaring har lært mig, at når vi tør træde ind i det ukendte sammen, når vi giver plads til stilhed og eftertanke, og når vi anerkender alle stemmer - også de tavse eller marginaliserede - så åbner der sig ofte nye og uventede muligheder.

I mit arbejde trækker jeg på en bred vifte af kilder - fra min filosofiuddannelse og kunstneriske praksis til naturen, Åben Dialog, mennesker, der har befundet sig i udkanten af det fælles sociale, Zen, postkolonialisme og feministisk teori. Men det vigtigste er altid den åbne, nysgerrige dialog.

Hvad enten du repræsenterer en organisation, der søger nye veje til samarbejde og innovation, eller du er et enkelt menneske på jagt efter meningsfuldhed i dit liv og arbejde, så inviterer jeg dig gerne på en fælles dialogisk udforskningsrejse.

tjenester

Jeg tilbyder ikke færdige løsninger eller one-size-fits-all metoder. I stedet inviterer jeg til en fælles rejse, hvor vi sammen udforsker de spørgsmål og udfordringer, du eller I står overfor, med åbenhed, nysgerrighed og kreativitet.

Eksempler på, hvad jeg kan tilbyde:

I min undervisning, i konsulent- og trænings-arbejdet kan vi blandt andet sammen udforske:

Min tilgang er ikke en metode, men snarere en invitation til en særlig måde at være sammen på. En måde, hvor vi anerkender, at viden og mening skabes i fællesskab, og hvor usikkerhed og flerstemmighed ses som ressourcer snarere end problemer.

Jeg tror på, at vores samfund har brug for nye måder at mødes på - måder, der bygger på gensidig åbenhed, nysgerrighed og anerkendelse af vores fælles menneskelighed og forbundethed med naturen.

Hvis du er nysgerrig efter at udforske, hvordan vi sammen kan skabe mere levende og responsive organisationer og fællesskaber, er du velkommen til at kontakte mig.

kontakt

skriv til mig på benjamin.stjernestoev@gmail.com eller giv mig et kald på +4520531968. Du er også altid velkommen til at connecte på LinkedIn (find linket under "om mig")